23948sdkhjf

Discount taber terræn til supermarkeder

Efter mange år, hvor discountkæderne har taget større og større markedsandele, er udviklingen vendt.

I hvert fald har supermarkederne under pandemien taget flere af kunderne tilbage.

Sådan siger flere dagligvarekæder og tal fra Danmarks Statistik bakker også op, skriver Finans.

Generelt har dagligvarehandlen oplevet større omsætning under corona, men meget peger på, at det er forbrugernes manglende muligheder for f.eks. at rejse, der har fået dem til at kaste flere penge efter blandt andet højere budgetter til dagligvarer.

Men nu er vi på den anden side af pandemien, og det får Kræn Østergaard Nielsen, adm. direktør hos Coop, til at tro på, at discounten igen kan vende tilbage.

- Samfundet er tilbage i højeste gear oven på corona. Det betyder bl.a., at vi ser en normalisering af forbrugeradfærden på dagligvaremarkedet, siger han til Finans med henvisning til den tendens, der tidligere havde været, mod at discountbutikkerne tog større markedsandele.

Hos Rema 1000 tror man også på, at udviklingen går tilbage til noget lignende før.

- Efter sommerferien, hvor landet for alvor åbnede og hverdagen for rigtig mange er vendt tilbage til normaltilstande, kan vi se, at kunderne i stigende grad orienterer sig efter prisen og lægger indkøbene på vej hjem fra arbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079