23948sdkhjf
Del siden
Job

Division Manager

Har du lyst til at stå i spidsen for et dynamisk salgsteam i en kreativ virksomhed, der leverer designløsninger til retail branchen? Vi søger en engageret og salgsorienteret Division Manager til vores Retail Decoration-afdeling hos STUDIO 9. Her vil du spille en central rolle i at videreudvikle vores salg og drive afdelingens strategiske mål.

Ansøgningsfrist
25. november 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

OM STILLINGEN

Som Division Manager af Retail Decoration vil du være ansvarlig for et dedikeret team, der arbejder med design, koordinering og salg af butiksinventar, herunder visual merchandise, window/instore-løsninger, bøjler, mannequiner, og emballage. Din primære opgave vil være at udvikle og eksekvere salgsstrategier, der sikrer afdelingens vækst. Du vil være ansvarlig for at vedligeholde og udvide vores kundeportefølje, som inkluderer nogle af de mest anerkendte globale brands inden for smykker, mode og tekstil.

Stillingen er med base på vores kontor i Horsens med opstart så hurtigt som muligt.

ARBEJDSOMRÅDER

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Opsøgende salgsarbejde og etablering af nye kunderelationer, samt videreudvikling af eksisterende samarbejder.
  • Udarbejdelse af kundespecifikke salgsstrategier og præsentationer af kreative løsninger, der udnytter Studio 9’s fulde kapacitet og ekspertise.
  • Ansvar for budgetter, salgsmål og strategisk udvikling af afdelingen.
  • Ledelse og udvikling af salgsteamet i Retail Decoration-afdelingen.
  • Tæt samarbejde med tværfaglige teams i virksomheden, både nationalt og internationalt.
  • Løbende rapportering til ledelsen.

DIN PROFIL

Vi søger en stærk salgsprofil, som har disse kompetencer:

  • En udadvendt, energisk og relationsskabende personlighed, der formår at inspirere og engagere sit team.
  • Dokumenteret succes med salg og kundeudvikling samt et stærkt netværk i retail branchen.
  • Indsigt i design, retail opbygning og space management.
  • En god forståelse for æstestik, materialer og produktion.
  • Erfaring med ledelse af salgsteams – gerne fra en international kontekst.
  • Flydende på engelsk, både skriftligt og mundtligt.


VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 25. november 2024. Vi vurderer og afholder samtaler løbende.

Studio 9
Havnen 1
8700 Horsens
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Ravnholt på telefon +45 4282 0897 eller e-mail rasmus.ravnholt@nineunited.com.

Søg job

Send til en kollega

0.109