23948sdkhjf

Populær mineralvand på danske hænder

Fritz Schur Consumer Products har købt rettighederne til Blue Keld, som de senere år hastigt har vokset sig til danskernes foretrukne mineralvand med smag.

Siden Fritz Schur i 2012 introducerede danskerne til det naturlige mineralvand Blue Keld, er populariteten af de blå flasker steget gevaldigt. I dag er knap hver anden mineralvand med smag, som ryger ned i forbrugernes kurve, en Blue Keld.

Det er især i familierne, den kaloriefrie mineralvand med smag kommer på middagsbordet.

- Sukkerfri vand med smag hitter hos danskerne i de her år. Vi ramte simpelthen et hul i markedet mellem de søde sodavand og almindelig mineralvand med brus og smag, da vi gav danskerne en sødet version med nul kalorier, siger Jette Ramgaard, Commercial Director.

Succes gennem udvikling
Fritz Schur lancerede i sin tid Blue Keld på det danske marked på vegne af engelske J. Marr Group, som de nu har købt de europæiske rettigheder af.

Gennembruddet hos de danske forbrugere kom, da man i 2013 indgik en aftale med Rema 1000. I dag kan Blue Keld købes i langt de fleste supermarkedskæder. Fritz Schur har igennem årene udviklet Blue Keld, så den i dag kan fås i 11 forskellige smagsvarianter og i to størrelser.

- Det er helt klart medvirkende til successen, at vi har udviklet meget på sortimentet og ramt de rigtige smagsvarianter, siger Jette Ramgaard.

Led i vækststrategi
Med købet forventer Fritz Schur at styrke sin danske position yderligere som førende på markedet for mineralvand med smag, der i dag også tæller mærker som blandt andre Aqua d´Or og Koral.

Samtidig er købet af Blue Keld et led i planerne om at vokse på udenlandske markeder. I dag sælges den blå flaske udover i Danmark også i Sverige, England og Frankrig.

- Købet af Blue Keld er et led i vores vækststrategi, hvor vi både kigger i retningen af andre europæiske markeder for vores drikkevarer, ligesom vi ønsker at sidde på en større del af værdikæden, siger Carsten Wandorf, CEO.

Fritz Schur har inden for de senere år etableret sig med betydelig forretning inden for andre vareområder i det øvrige Norden samt Tyskland og Belgien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.283