23948sdkhjf

Økologiens hurtigrejse fra hippie til hip

På blot 20 år er økologien gået fra en spæd start med enkelte økologiske mælkeprodukter i de danske kølediske til i dag en global position som økologisk foregangsland.

* I 1987 vedtager Folketinget den første økologilov.

* I 1990 lanceres det røde Ø-mærke.

* I 1993 indleder Superbrugsen en siden legendarisk reklamekampagne for økologi med samtidige prisnedsættelser, som siden anses for at være et af økologiens store vendepunkter.

* Efterspørgslen stiger i den forbindelse voldsomt fra 100.000 liter mælk om ugen til 500.000 liter.

* Mejerierne øger prisen til økologerne for at dække efterspørgslen.

* I 1996 er antallet på 63 registrerede økobedrifter steget til 344.

* I 1999 opnår økologisk mælk en markedsandel på 25 procent.

* I 2000 deltager Danmark for første gang i den international økomesse, Biofach, i Tyskland. Antallet af økologer er nu på over 800

* I 2001 betyder mælkeoverskud, at Arla opsiger sine kontrakter med økolandmænd og tilbyder ringere kontrakter.

* I 2005 lancerer Netto sin kampagne "Alle skal have råd til økologi", som skaber et nyt mælkeunderskud og udløser højere priser til landmændene.

* I 2009 fejres Danmark på Biofach som årets økologiske land og er i dag det land i verden, der har det største økologiske forbrug per indbygger.

Kilde: mejeri.dk.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079