Nyt apotek i Vejen
Apoteker Ulla Poulsen indretter apoteksafsnit i dagligvarebutik
Vejen Apotek får snart en filial i Kvickly i Vejen. Det skriver Jydske Vestjysten.
Det er apoteker Ulla Poulsen, som i forvejen driver både Vejen Apotek og Egtved Apotek, der står bag den kommende afdeling i dagligvarebutikken.
Filialen i Kvickly vil blive bemandet af medarbejdere fra Vejen Apotek, og kunder vil kunne købe de samme varer begge steder, inklusiv receptpligtig medicin.