23948sdkhjf

Stark skubber Silvan helt ud i jysk by

De 2 DT Group-ejede byggemarkeder Silvan og Stark er naboer i Ribe, men det slutter nu.

Silvan-konceptet udfases i den sydvestjyske by. I stedet vil alle Silvans butiksarealer blive omfattet af Stark-konceptet.

Hvilket især betyder, at mere perifære varer i et byggemarked som skifterammer og stegepander, som findes i Silvans sortiment glider ud. Koncernen bag prioriterer dermed byggevarer og værktøj som det, der skal fylde i butiksarealerne i Ribe. Mens Silvan er rettet mod privatforbrugere, er Stark-konceptet rettet mod det seriøse byggeri.

- Hos Stark henvender vi os til professionelle kunder, men vi betjener meget gerne privatkunder, og det gør vi fortsat hos Stark i Ribe, siger Britta Stenholt.

Overtagelsen sker et par år efter, at der blev investeret betydeligt i Silvan-butikken i Ribe. Men ifølge Britta Stenholt er det mere et tilvalg af Stark, end det er et fravalg af Silvan for DT Group.

- Vi har valgt aktivt at udvide Stark, fordi Stark mangler plads til byggevarerne, og det tager vi konsekvenserne af, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095