23948sdkhjf

Arla vil sælge oste online

Onlinebutikken er Arlas første bud på online-salg direkte til forbrugerne, og ambitionen for Arla Unika er at levere sublime osteoplevelser online som offline, og uanset hvor I landet kunderne befinder sig.
Ambitionerne for Arla Unikas digitale oste-univers er ligeså store, som de er for gourmet-ostene og butikkerne i Klostergade i Århus og i Torvehallerne i København.

- Med åbningen af vores nye, lille onlinebutik for Arla Unika forsøger vi at tage gourmetoplevelsen skridtet videre ved at integrere oplevelsen online som offline. Onlinebutikken er tænkt som en afspejling af vores fysiske butikker, hvor vi forsøger at formidle viden, inspiration og rådgivning om affinage, temperering, servering og udskæring, fortæller Alex Racoveanu, premium director hos Arla.

Sammen med ostene vil Arlaunika.dk sælge forskellige drikkevarer og garniture. Man finder blandt andet søde frugtvine fra Cold Hand Winery, belgisk pale ale fra Mikkeller, kaffe fra The Coffee Collective og Arla Unikas egen Tomatmarmelade udviklet af kokken Rasmus Leck Fischer.

Gastronomi i nye digitale rammer
Arla Unikas online ostebutik er Arlas første bud på online-salg direkte til kunderne. Unika er valgt som frontløber i kraft af rollen som Arlas mest eksperimenterende oste-brand:

- Onlinebutikken skal ses som en forlængelse af Arla Unikas fysiske butikker til de kunder, der ikke bor tæt på butikkerne i Århus og København. Vi vil bruge en masse energi på at lykkes med at bringe fortællingen om håndværket og den vejledning, der skal til, så man får det optimale ud af oste i verdensklasse, helt hjem i køkkenerne uden at kunne se kunderne direkte i øjnene. Vores butikspersonale er dog aldrig længere væk end en opringning i tilfælde af, at man har brug for lidt mere vejledning eller svar på spørgsmål, fortæller Alex Racoveanu.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078