Udkantsdanmark er lukket land for megabutikker
Dansk Detail ønsker ikke liberalisering af planloven.
En analyse foretaget af Retail Institute Scandinavia for brancheforeningen Dansk Detail viser, at der ikke er et stort nok kundegrundlag til at få de store butikskæder til at åbne uden for landets 20-25 største byer.
Derfor vil Dansk Detail have regeringen til at droppe liberaliseringen af planloven.
Den nye vækstplan "Vækst i hele Danmark" præsenteres i denne uge af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).
En liberalisering af planloven er en væsentlig del af planen.