Rema 1000 vil holde skansen i Brædstrup
Rygterne om lukning er usande
- Jeg vil på det kraftigste afvise de rygter - de har slet ikke noget på sig. Faktisk har vi haft en flot vækst i Rema 1000 i Brædstrup, og vi regner med yderligere vækst, nu hvor Fakta lukker, siger Klaus Pedersen.
Rygterne begyndte at svirre i kølvandet efter udmeldingen om, at Fakta-butikken i Brædstrup ville blive lukket som et led i en større omstrukturering i Fakta-kæden.
Dertil kommer, at Rema planlægger en ny forretning i Nim, og flere har således ikke troet, at man ville satse på begge butikker.