Farvel til boghandlen
I 37 år har Kirsten Christensen solgt bøger til borgerne i Brønderslev, men den 1, maj er det forbi.
Kirsten blev ifølge Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel ansat hos boghandler Peter Hinsch i boghandlen i Bredgade i Brønderslev i 1978.
Butikken flyttede til Algade i 1988, hvor boghandlen stadig ligger.
I 1995 tog Kirsten Christensen over og dette har hun aldrig fortrudt.
- Jeg har haft et utroligt spændende arbejde her, siger hun.
Kirsten er en stor læsehest, og hun glæder sig til at få tid til at læse alle de bøger, som venter hjemme på reolen. Hun kommer dog til at savne kunderne, medarbejdere og gode kollegaer, siger hun.