Kunderne bruger flest penge om søndagen
Siden ændringen af lukkeloven i oktober 2012 har herrebutikken Bertoni på Strøget i Aarhus prioriteret at holde åbent hver søndag.
Thomas Rosendahl-Post, butikschef og ejer af Bertoni på Strøget, forstår ikke, at de andre butikker ikke prioriterer at holde åbent om søndagen, hvor kunderne holder fri.
Rent forretningsmæssigt bliver søndagen bedre og bedre, siger han. Siden ændringen af lukkeloven har Bruun's Galleri holdt åbent hver søndag.
Der er ikke kommet flere lønudgifter til søndagsåbent, for de ansatte får i stedet en fridag i løbet af ugen, hvis de arbejder om søndagen, siger Thomas Rosendahl-Post.