Køkkensælger får spritny køkkenuddannelse
Elev i HTH's butik i Aabenraa Julie Zitthen Bregnhøj har lige været på et skoleophold i Odder.
Bag den nye uddannelse står blandt andet HTH Køkkener og Undervisningsministeriet, og det er første gang, at køkkenbranchen får sin helt egen skræddersyede uddannelse.
Butikschef hos HTH i Aabenraa Lars Nielsen siger, at det er glædeligt, at branchen har fået sin egen uddannelse.
- Et køkken er ikke bare et køkken. Der er så mange muligheder og funktioner, så kunderne forventer, at man både er drømmetyder, indretningsarkitekt, sælger og dygtig til at forhandle, siger han.