Spirende succes for bagermesteren
Den 48-årige bagermester Ole Klemmensen står bag opfindelsen af en nem og billig metode til at dyrke friske, økologiske bønnespirer i hjemmet.
På et halvt år har han solgt 25.000 bakker, og det foreløbige mål er at komme op på 50.000, siger Ole Klemmensen.
Han ser også tilstrækkeligt potentiale i spirebakken til, at den kan blive solgt på verdensplan og i stor skala, og han er i øjeblikket ved at tage kontakt til flere supermarkedskæder for at øge salget.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, siger, at produktet er kommet med i sortimentet, da det er en sjov idé og sælger godt.