Eurospar lukker i Faxe Ladeplads
Dagrofa-koncernen har meddelt købmand Villy Jensen, at hans Eurospar i Faxe Ladeplads skal lukke den 30. april.
Han har rundet de 61 år og havde planlagt at gå på efterløn i 2016, som samtidig er året, hvor han kan fejre 30-års jubilæum.
SuperBrugsen har for nylig meldt ud, at der åbnes en ny SuperBrugsen-butik i Faxe Ladeplads, men udmeldingen har intet at gøre med lukningen af Eurospar, siger Jørgen Nielsen, administrerende direktør for bl.a. SuperBest, Eurospar og Min Købmand.