Købmandsfamilie drosler ned
Mere end 50 år efter, at købmand Erik Nielsen begyndte som selvstændig i Kalundborg, har han valgt at sælge sin forretning i Kalundborg.
Sønnen Claus Nielsen, der er daglig leder i familiens forretning i Jyderup, vil fortsætte, men det er endnu uvist under hvilket navn og i hvilken kæde.
Købmændenes Finansierings Institut, KFI, ejer bygningerne på Nørre Allé i Kalundborg, og lokalerne skal nu drives som Meny, der afløser Eurospar og SuperBest.
Hvem den nye købmand er, er stadig en hemmelighed, men Claus Nielsen siger, at han vil beholde personalet, hvilket glæder ham meget.