23948sdkhjf

Ejer styrker Aldi med 1,25 mia. på to år

2014 bød på vækst i Aldi trods lidt færre butikker. Nye store butikker og bedre tilpasning til det danske marked har effekt.
Konkurrenterne har længe spekuleret i, at den trængte discountkæde Aldi ville trække sig fra det danske marked. Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev i dag.

Men i stedet har kædens ejer, tyske Aldi Nord, valgt at slå kontra ved på kun to år at pumpe hele 1,25 mia. kr. i sin danske filial i en storstilet fornyelse af butikkerne, som bliver større, lysere og mere moderne.

Det begynder nu så småt at vise sig i kædens salg, som voksede i det netop overståede 2014 - for første gang i seks år.

– Vi kan se, at det vi gør med de nye butikker, giver os flere kunder og en fremgang i omsætningen. Så det virker. Men nu er det ikke alle butikker, som er nye, erkender adm. direktør i Aldi Holding, Hans Erik Hansen over for Dansk Handelsblad.

– Med hensyn til hele kædens salgsudvikling kommer vi ud med et beskedent plus i 2014 - trods færre butikker, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094