23948sdkhjf

Vila fik besøg af tricktyve

Tøjbutikken på Søndergade i Horsens manglede ved lukketid 7100 kroner af dagens omsætning.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er mistanken rettet mod tre personer og et barn, der var på besøg i butikken. Det skriver Horsens Folkeblad.

Personalet oplevede kunderne som mistænkelige, men ingen ved nøjagtigt, hvad der er sket.

De tre personer beskrives som en mand på 25-30 år, almindelig af bygning og enten østeuropæer eller tyrk. Han havde kort, mørkt hår, blå jeans og en mørk, blank dunjakke.

Han var sammen med en kvinde med mørkt, løst hår iført mørk dynejakke.

Den tredje var en kvinde på cirka 25 år, almindelig af bygning, 170 cm og med lyst, langt år.

De tre havde et barn på cirka tre år med i en klapvogn.

Gruppen har øjensynligt også været en tur i Havana Sko.

Originalartikel: http://hsfo.dk/article/20150119/ARTIKLER/150119362
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094