23948sdkhjf

Kiwi åbner i Lyngby

Lørdag den 6. december får Lyngbys handlende en helt ny indkøbsmulighed. Det sker, når discountkæden Kiwi slår dørene op til sin første butik i byen, centralt placeret på Jernbanepladsen.
Discountkæden Kiwi åbner nu sin første butik i Lyngby. Det sker lørdag den 6. december, hvor den nye butik på Jernbanepladsen 3 slår dørene op for byens handlende. Med åbningen fortsætter Kiwi sin fremmarch på discountscenen i Storkøbenhavn og Nordsjælland, hvor discountkæden går målrettet efter at styrke sin tilstedeværelse. På landsplan har Kiwi nu 107 butikker.

- Efter vi i de første år fra vores etablering i Danmark har haft fokus på at få et solidt fodfæste på markedet, jagter vi nu stærke beliggenheder til nye butikker. Særligt i Nordsjælland og i hovedstaden vil vi gerne øge vores tilstedeværelse. Så set i det lys er vores nye butik i Lyngby både en glædelig begivenhed for byens borgere og et vigtigt skridt i vores vækstplaner, siger Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi.

På åbningsdagen står butikschef Henrik Enevoldsen og hans nyansatte medarbejdere klar til at byde kunderne velkommen.
Læs mere om: Kiwi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078