Kvickly-indsamling af legetøj til Mødrehjælpen vækker begejstring
For fire år siden samlede Kvickly i Kalundborg legetøj ind til familier, som ikke havde råd til at købe legetøj.
Igen i år har kunderne mulighed for at aflevere brugt eller nyt legetøj, men denne gang er det familier i Kalundborg Kommune, der får glæde af legetøjet, fortæller souschef Kim Christensen.
Den lokale afdeling af Mødrehjælpen får legetøjet til salg i genbrugsbutikken på Kordilgade 13. Kvicklys kunder kan aflevere legetøjet, som naturligvis ikke må være gået i stykker, i perioden 24.-30. november.