B&O hædres med international pris for tredje gang i træk
Virksomheden har modtaget anerkendelse ved CES Unveiled i New York.
Det skriver Bang & Olufsen i en pressemeddelelse.
Det er tredje år i træk, at virksomheden modtager en pris på CES Unveiled i New York.
- Vi mener, at BeoVision Avant eksemplificerer best-in-class design og innovation på grund af sin gode ydeevne og den utrolige værdi, som tv´et giver til slutbrugerne, siger Tue Mantoni, administrerende direktør for Bang & Olufsen.
BeoVision Avant er blevet godt modtaget i markedet på grund af tv’ets innovative, mekaniske bevægelser, intuitive brugervenlighed, design samt overlegne lyd- og billedkvalitet, skriver virksomheden.