23948sdkhjf

Butikker i Skanderborg Kommune øger omsætningen

Siden 2007 er omsætningen i detailhandelen i Skanderborg, Galten-Skovby og Hørning steget med ca. 150 mio. kr. Det viser en analyse fra Skanderborg Kommune.
Butikkerne i Skanderborg Kommune har øget omsætningen i de sidste syv år på trods af en generelt faldende købelyst i Danmark. Det er dagligvarehandelen, der trækker det store læs.

Her er omsætningen steget med 190 mio. kr., mens omsætningen inden for udvalgsvarer generelt er faldet med 40 mio. kr. pr. år.

Loyale kunder og flere borgere
Det er borgernes loyalitet, der har hjulpet butikkerne igennem finanskrisen. Selvom der er blevet sparet på luksusindkøbene, har borgerne handlet deres dagligvarer i de lokale butikker.

Derudover er Skanderborg Kommune vokset med knap 3.000 borgere siden 2008. Dette har givet en stigende omsætning i dagligvarehandelen, mens beklædning og øvrige udvalgsvarer er på ca. samme niveau som i 2008. Tendensen viser sig stærkest i Skanderborg.

- Det glæder os rigtig meget, at vores midtbyer har klaret sig gennem krisen, og kommunens borgere er loyale mod de lokale butikker. Det at Bloms Butikker er kommet til, har selvfølgelig trukket flere kunder ind i Centeret. Men Bloms har også sikret, at generelt flere borgere vælger Skanderborg frem for Århus, når der skal shoppes, siger borgmester Jørgen Gaarde.

Fokus på levende bymidter
Den flotte udvikling får ikke kommunen til at indstille aktiviteterne. Tværtimod skal der fokus på, hvordan der kan pustes endnu mere liv i detailhandlen fremadrettet.

- Skanderborg Kommune skal have levende bymidter, der byder på spændende oplevelser – både i og uden for butikker og cafeer. For at få nye forslag og ideer til den langsigtede udvikling af midtbyerne, inviterer vi i foråret til en workshop sammen med de fire cityforeninger. Målet med workshoppen er dialog og samarbejde med butikkerne, de handlende og andre om, hvordan vi skaber mere liv og handel i vores midtbyer. Blandt andet er alle enige om, at de tomme butikslokaler ikke gør noget godt for detail- og byliv, og vi skal finde løsningerne på dette i fællesskab, siger Jørgen Gaarde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078