Forbrugerne er vanedyr
Forbrugerne handler ind efter vaner og ikke anprisninger, viser ny undersøgelse.
Foto: Colourbox
Skeler ikke til anprisninger
Et stigende antal varer på det danske marked bruger ernærings- eller sundhedsanprisninger som en del af produktets markedsføring. Ernæringsanprisningerne handler om ernæringsindholdet i varen fx sukker, fedt og fibre, mens sundhedsanprisningerne fx kan handler om, at et næringsstof i produktet har en effekt på din sundhed ved fx at sænke kolesteroltallet eller bidrage til et normalt fungerende immunforsvar.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt lidt over 1000 personer, viser dog, at de danske forbrugere endnu ikke har taget anprisningerne til sig. Selvom anprisningerne guider til varer med blandt andet højt fiberindhold, så går vi stadig efter det samme mærke brød, som vi altid har købt. Det er dog uvist, om dette skyldes manglende opmærksomhed, eller at anprisningerne bare ikke opfattes som betydningsfulde i forhold til hvilket produkt, forbrugeren vælger at købe.
Sproglig barriere gør det svært
Et andet element i brugen af anprisningerne kan være, at de kan være svære at forstå. Af de to grupper er det ernæringsanprisningerne, der viser sig at være nemmest at forstå. Særligt anprisninger som ”ikke tilsat sukker” og ”sukkerfri”.
Forståelsen af sundhedsanprisningerne var markant dårligere, og skyldes formentlig at de ofte indeholder ord, der ikke er almindeligt kendt som fx ”biotin” og ”oxidative skader,” hvorimod mere almindelige ord som ”C-vitamin” og ”immunforsvar” indgik i de sundhedsanprisninger flest adspurgte forstod. Desuden viste undersøgelsen, at forbrugerne mere opfatter sundhedsanprisningerne som et salgstrick end en vejledning.
- Hvis ernærings- og sundhedsanprisninger skal være et redskab for forbrugere, der ønsker at købe sundere fødevarer, er det vigtigt, at anprisningerne er forståelige og fremstår troværdige og vejledende. Derfor er denne rapport et vigtigt skridt i Fødevarestyrelsens videre arbejde med anprisningerne, og det er samtidigt et relevant input til EU-Kommission i forbindelse med evalueringen af anprisningsforordningen, siger kontorchef Else Molander.
- Bedre forbrugeroplysning er noget Fødevarestyrelsen blandt andet har fokus på i de kommende år i forbindelse med vores strategi for ernærings- og sundhedsanprisninger, tilføjer Else Molander.
