23948sdkhjf

Jysk runder milliardmilepæl på B2B-salg

Den 28. juni rundede detailkæmpen Jysk en milepæl. Koncernen har de seneste år sat øget fokus på B2B-salget, og i slutningen af juni rundede Jysk for første gang 1 mia. kr. på B2B-salget på tværs af landende inden for et regnskabsår.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

– Mange kolleger har været involveret i at nå 1 milliard danske kroner i B2B-salg, og de kan betragte sig selv som en del af rejsen i at nå vores mål. Et af de vigtigste elementer bag vores succes er vores Business to Business-teams’ samarbejde med butikskollegerne om at guide kunden til en god løsning, siger Rene Hartung, Business to Business Director i Jysk.

I dag er modellen udvidet til 12 lande, og forretningsbenet opererer på flere niveauer.

For det første rækker B2B-afdelingerne selv direkte ud til potentielle kunder, men Jysk opnår også en del B2B-salg gennem butikker og webshops.

– Vores B2B-model fungerer rigtig godt sammen med Jysks sortiment, der er velegnet til virksomheder som hoteller, restauranter, kontorer, skoler og lejlighedsudbydere og meget mere. Med vores mange butikker er det nemt for potentielle kunder at besøge Jysk, se vores udvalg af produkter og få kvalificeret vejledning af vores butikskolleger, siger Rene Hartung.

Som en del af linnedgigantens strategi har det derfor også været essentielt at lære butiksmedarbejderne om værdien af at henvende sig til B2B-kunder.

– Overordnet har vi fokuseret på at træne vores butikskolleger om værdien af at nå ud til virksomheder, der kan handle hos Jysk, hvilket har hjulpet os med at udvide Jysks B2B-potentiale. Da vi nu har nået en ny milepæl på 1 milliard danske kroner i salg, står det klart for os, at der er meget mere potentiale at hente ved Jysks B2B-model. I det kommende regnskabsår er det derfor samtidig vores plan at udvide vores B2B-afdeling til endnu flere lande, siger Rene Hartung.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078