23948sdkhjf

Discountkæde hjælper fødevarevirksomheder til milliard-eksport

Den tyskejede discountkæde Lidl er den suverænt største i hele Europa, og det indebærer, at en lang række af kædens danske leverandører også får en genvej til eksport til andre Lidl-lande.

Alene i år får 60 danske virksomheder ifølge Avisen Danmark hjælp til at sælge fødevarer for cirka 1,5 milliarder kr. til Lidls søsterbutikker i 28 lande.

Khalil Taleb, indkøbsdirektør i Lidl Danmark, mener, at kædens system giver mulighed for "at stå for eksportdelen på meget favorable vilkår".

Discount handler i den grad om volumen, så for Lidl handler det også om at pulje indkøb på tværs af landegrænserne.

Der bliver blandt andet eksporteret kyllingebryst, slik, småkager og ørredfileter fra Danmark til resten af Europa. 

Orkla Foods-ejede Dragsbæk leverer årligt 60 millioner liter plantebaserede drikke til Lidl fra en fabrik i Vejen. I løbet af fire år med eksport via Lidl er Dragsbæks samlede omsætning vokset med 66 procent til over 1,2 milliarder kroner. Det er dog ikke hele væksten, der kan tilskrives Lidl-eksporten.

Hos Dragsbæk har man kun én betænkelighed ved den udvikling.

- Det er altid en ulempe at have én stor kunde, for hvad sker der, hvis den kunde falder væk? Det er en overvejelse, man skal gøre sig, siger Lukas Oxholm Hartmann, salgschef i Dragsbæk, ifølge Avisen Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094