En erfaren købmand åbner Rema 1000
Torsdag den 21. juni bliver Johnny Bøgedal Nielsen selvstændig købmand i Stensved med en Rema 1000-butik.
Butikken begynder med to medarbejdere på fuld tid - Johnny Bøgedal Nielsen og hans hustru samt 11 servicemedarbejdere på deltid.
Alt tyder i øvrigt på, at de vil få et Netto-supermarked som nærmeste nabo inden for få måneder, men det bekymrer ikke Johnny Bøgedal Nielsen.
- Nej, det er helt fint. Det er jo blot med til at skabe mere liv i Stensved til glæde for alle, siger han.