Han Kjøbenhavn vender underskuddet og gør klar til britisk udvidelse
Efter et hårdt 2019 med minus på bøgerne formåede det danske tøjfirma Han Kjøbenhavn at vende skuden i 2020.
Det blev dog alligevel et beskedent overskud, idet årets resultat lød på 253.000 kr.
Nyt udlandseventyr
Hos Han Kjøbenhavn regner ser man dog lyst på fremtiden, og det inkluderer blandt andet en ny forretning i London.
Samtidigt skal der efter planen stå en ny flagship store klar i New York til efteråret.
Han Kjøbenhavn har tidligere været til stede i udlandet, men de to forretninger i henholdsvis Paris og New York lukkede i 2017.
Men nu er de klar til endnu en udlandssatsning, fortæller administrerende direktør, Daniel Søndergaard Hummel, til Finans.
- Vores turnaround er lykkedes, og vi bevæger os nu ind i den næste fase af vores strategiplan, der er fokuseret på den internationale ekspansion og vækst af forretningen. Og det er i den sammenhæng, man skal se vores åbning af flagskibsbutikker i London og New York, lyder det.