23948sdkhjf

Fakta-butik politianmeldt igen

Fire sure smileyer i 2020 har resulteret i, at Fakta-butikken i Østergade i Oksbøl nu for anden gang i år er anmeldt til politiet. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er Fødevarestyrelsen, der begge gange har anmeldt butikken til politiet. Årsagen er mangelfuld rengøring og vedligeholdelse.

- En politianmeldelse er en eskalering, siger fødevarechef Bente Holst til JydskeVestkysten.

Fødevarestyrelsen vil ikke offentliggøre, hvor meget man opfordrer politiet til at opkræve i bøde. Men tidligere i år har Fødevarestyrelsen sendt bødeforlæg på 10.000 kroner og 15.000 kroner til Fakta.

Bettina Ørsnes Larsen, afdelingschef for Fødevaresikkerhed i Coop, som ejer Fakta-kæden, hæfter sig ved, at Fakta-butikken i Oksbøl var kommet i en god gænge med to glade smileyer efter foråret, og at man snart har fundet en ny fast butikschef.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171