23948sdkhjf

Flyttedage i Nyborgs butiksliv

Flere butikker og erhverv skifter i løbet af det kommende år adresse i Nyborg – og samtidig er der er mange ledige lejemål.
Det er ikke kun Nordea, der skifter adresse i Nyborg i løbet af det kommende år. Det samme gør Botex, der flytter ind i den tidligere Intersport.

Alene i midtbyen står ti lejemål lige nu tomme. En af de store spillere på markedet, Barfoed Group, er dog optimistisk, skriver Fyens.dk

Mere liv i butikken
Efter 12-14 år på samme adresse har byens store gardin og interiør-forhandler, Botex, nemlig valgt at fraflytte adressen på hjørnet af Korsgade og Torvet.

I stedet vil man indrette butik i den tidligere Intersport i Nørregade, bekræfter daglig leder af Botex i Nyborg, Lotte Olesen overfor Fyens.dk. Den største forskel bliver, at kunderne fremover vil blive mødt af et åbent sy-værksted. Allerede i dag tilbyder Botex at sy alt fra gardiner til en lap på frakken.

- Det er der bare ikke så mange, der ved. Men ved at indrette systuen i et hjørne af den nye butik bliver det langt mere tydeligt. Samtidig er det med til at skabe noget mere liv i butikken, fortæller Lotte Olesen til Fyens.dk.

Mange tomme butikker
Bag både det nuværende og det kommende lejemål står Barfoed Group. Koncerndirektør Frederik Barfoed oplyser overfor Fyens Stiftstidende, at man endnu ikke har en ny lejer til lokalet på Torvet. Men det skyldes ene og alene, at man først er begyndt at reklamere med lejemålet i sidste uge.

En hurtig tur gennem byens gader afslører desuden, at der lige nu er cirka ti ledige lejemål, hvoraf en stor del er administreret af netop Barfoed Group.

Frederik Barfoed fastholder dog, at Nyborg er en by i positiv udvikling og erklærer sig parat til at investere yderligere, hvis muligheden byder sig.

- Det er tilfældigt, at der er et par enkelte tomme lejemål mere, end der plejer at være i Nyborg. Vi er i en positiv dialog på nogle af de lejemål, vi har, og vi mærker generelt en god efterspørgsel på ledige lejemål i midtbyen. Og som i mange andre danske byer, så konverterer vi også kontorlejemål til boliger med stor succes, og der har vi gennem de sidste år gennemført et par større projekter i Nyborg, som alle var udlejet efter færdiggørelsen af projektet, skriver han i en mail til redaktionen på Fyens.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062