23948sdkhjf

Soundboks: Så meget sælger vi i Skandinavien, Tyskland og USA

Højttalerproducenten Soundboks øger sit salg i USA. For halvandet måned siden lød det fra den ene af firmaets stiftere, Hjalte Weith, at en fjerdedel af salget går til USA. 

I år kommer det op på en tredjedel, samme niveau som på de to andre hovedmarkeder: Skandinavien og Tyskland. Det oplyser Christoffer Nyvold, direktør i Soundboks, ifølge finans.dk til Ritzau/ Finans og tilføjer, at tendensen kun vil accelerere, så USA næste år bliver firmaets største marked. 

Christoffer Nyvold startede firmaet og produktionen af batteridrevne bluetooth højttalere sammen med Hjalte Wieth og Jesper Thomsen. Soundboks har kontorer i Danmark, USA og Kina. Produktionen sker i både Litauen og Kina, hvor firmaet arbejder på at placere hele produktionen.

Vil kombinere online- og butikssalg
Salget i USA sker pt alene over nettet. Enten via Soundboks’ egen platform eller via Amazon. Det vil firmaet gerne ændre på, så det bliver som i Europa, hvor der både er salg online og i butikker. 

- Vi arbejder på at komme ud hos forhandlere i USA, men vi vil gerne gøre det meget roligt, fordi der er lidt andre vilkår i USA. Eksempelvis er forhandlerne ikke lige så villige til at prøve ting af, og så vi vil hellere tage det stille og roligt, vækste sundt og fokusere på vores online-kanal, siger Christoffer Nyvold til Ritzau / Finans ifølge finans.dk.

Sidste år havde Soundboks et ruttoresultatet på 3,5 millioner kroner - en forbedring på 15,4 millioner kroner i forhold til 2016. Selskabets resultatet før skat blev også forbedret med lige over 18 millioner kroner til -187.054 kroner. I år går firmaet så i plus, har direktøren tidligere forsikret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156