Arla fyrer 140 medarbejdere
Spareprogram rammer især hovedkvarteret
Det oplyser Arla i en pressemeddelelse.
Det drejer sig fortrinsvis om stillinger på virksomhedens hovedkontor i Aarhus, men også et mindre antal stillinger på virksomhedens administrationskontorer andre steder i Europa og Nordamerika. Blandt de berørte områder er Markedsføring, Supply Chain Finance, International og HR.
Arla Foods lancerede det tre-årige Calcium-program tidligere i år - et program, der skal opnå besparelser og effektiviseringer for cirka tre milliarder kroner og omdanne Arla Foods til "en stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed". I maj medførte det, at 195 medarbejdere blev varslet fyret, også dengang fortrinsvis på hovedkvarteret i Aarhus.
- De ændringer, vi annoncerer i dag, vil skabe en enklere og stærkere markedsføringsmodel for vores brands og giver os mulighed for hurtigere at varetage lokale behov, både på vores europæiske kernemarkeder og vores nyere markeder i Asien og Afrika. Det indgår i vores bestræbelser at opbygge tætte relationer til lokale kunder og regeringer for at løse nogle af de større udfordringer i forbindelse med sundhed og bæredygtighed, siger Arla-topchef Peder Tuborgh i pressemeddelelsen.