23948sdkhjf

Ikeas fem danske varehuse er nu selvforsynende med grøn strøm

Ikea Danmark har nået en vigtig milepæl i omstillingen til bæredygtig drift, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Siden 1. januar 2018 er al den el, som Ikea bruger til at drive den danske del af forretningen dækket af vedvarende strøm produceret af Ikeas vindmøller i Sverige og Finland i tillæg til den strøm, som Ikea Danmarks vindmølle i Taastrup og solceller på taget af varehuset i Aarhus leverer.

- Det er et vigtigt bidrag til kampen for klimaet og, i dansk sammenhæng, en milepæl for Ikeas overordnede målsætning om at alle koncernens varehuse, fabrikker, kontorer og lagerbygninger skal drives med 100 procent vedvarende energi fra Ikeas egne bioenergi- og solcelleanlæg og vindmøller i 2020, fortæller Jonas Engberg, der er bæredygtighedschef hos Ikea Danmark.

En cirkulær forretningsmodel
I juni 2018 lancerede Ikea en opdateret version af virksomhedens globale bæredygtighedsstrategi, som sætter ambitionerne og målene frem mod 2030 i overensstemmelse med FN’s Bæredygtige Udviklingsmål.

- At transformere Ikea til en cirkulær forretningsmodel og blive klimapositiv er et omfattende og meget krævende arbejde, hvor der skal sættes ind på mange fronter. Ikea har sat ambitiøse målsætninger på alle indsatsområder, og vi har sat alle sejl for at indfri dem. Vi vil gerne gå foran som et godt eksempel – for andre virksomheder, for regeringer og for forbrugerne, forklarer Jonas Engberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203