23948sdkhjf

Supermarkeder går i krig med Tiger og Normal

Konkurrenter har ædt sig ind på supermarkedernes nonfood-kategori. Nu skal det tabte erobres tilbage.

Kæder som Normal, Søstrene Grene, Flying Tiger Copenhagen og Matas æder en stadig større del af supermarkedernes salg af nonfood-produkter. 

Det får nu blandt andet Lidl og SuperBrugsen til at opruste i kampen om at vinde kunderne tilbage, skriver Jyllands-Posten. 

- Vi har nok i kampen om fødevarerne og i en tid med øget nethandel haft for lidt fokus på nonfood, så der skruer vi nu op. Vi skal have vundet omsætning tilbage i de kategorier, som især for os er produkter op til ca. 100 kr i udsalgspris, og dermed nonfood, som forbrugerne anvender dagligt, siger kædedirektør Jesper K. Andersen i Superbrugsen. 

Administrerende direktør i brancheforeningen Mærkevareleverandørerne, Niels Jensen, kalder det en tydelig trend blandt supermarkederne. 

Han fortæller til Jyllands-Posten, at efter finanskrisen blev fokus først og fremmest lagt på fødevarekvalitet, men at det billede er ved at ændre sig nu. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11