23948sdkhjf

Nets kan blive fremtidig lækkerbisken for kapitalfond

Om føje år kan Nets blive mange penge værd for de interesserede, amerikanske købere, siger Sydbank.
Blot et år og to dage efter at Nets blev sendt på børsen af en kapitalfond, står en anden klar med 33,1 milliarder kroner for at købe selskabet væk fra børsen igen.

Det er en fin pris for de eksisterende aktionærer, da de dermed kan tage en gevinst og sove roligt om natten. Og for den interesserede køber, kapitalfonden Hellmann & Friedman, kan Nets blive en eftertragtet godbid om et par år.

- Det kan undre, at en kapitalfond vil gå ind og købe Nets igen. For det bolsje er jo ligesom suttet godt og grundigt tyndt af de tidligere ejere, der gjorde Nets lækker og solgte det videre, siger aktieanalytiker hos Sydbank Mikkel Emil Jensen.

Han vurderer, at kapitalfondens opkøb skal ses mere som et spil ind i en boomende industri end et fokus på at optimere Nets.

- Jeg tror, at de enten skal gøre Nets til en europæisk spiller, og så sælge det videre som det senere, eller også skal de om nogle år sælge Nets til industrielle spillere (selskaber, der laver det samme som Nets, red.), siger analytikerne.

De eksisterende spillere på markedet for betalingsløsninger har købt op de seneste år. Derfor er deres appetit på opkøb lige nu ikke stor.

Men det kan hurtigt ændre sig, og Skandinavien er en godbid for dem.

- Industrispillere vil alt andet lige kunne skabe større synergieffekter end en kapitalfond. Så de vil være klar til at lægge en højere pris.

- Det nordiske marked for betalingsløsninger er samtidig utroligt attraktivt, men Nets har haft monopol på det. Så det er svært for andre, at komme ind.

- Så et køb af Nets af en spiller senere vil kunne give store synergier. Og så kan Norden bruges som testområde. Vi er utroligt villige til at tage ny teknologi til os, og det kan de eksisterende spiller udnytte, siger Mikkel Emil Jensen.

/ritzau/

Læs mere om: Nets
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093