H&M-udsalg har nedbragt bugnende lagre og vækst
Tøjet stod ud af H&M's lagre, da tøjbutikken ramte sommeren. Det betød tilbud og afdæmpet vækst i omsætning.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som H&M har sendt ud.
Her kan man læse, at der var en stigning i salget fra juni til og med august på fire procent i lokale valutaer sammenlignet med sidste år.
- Salget i dette kvartal blev påvirket af mærkbart større sommertilbud i år end samme kvartal sidste år. Både når det gælder antal af produkter og den gennemsnitlige pris per produkt, skriver H&M.
- Det havde en dæmpende effekt på stigningen i omsætningen.
H&M har siden sidste år købt mere end 200 butikker. Derfor bærer 4553 tøjbutikker H&M-mærket.
Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley er ikke imponeret over H&M's sommertal.
De pointerer, at væksten i omsætningen er mindre end væksten i butikker.
- Den underliggende salgsudvikling er derfor svag, skriver Morgan Stanley i en kommentar ifølge Ritzau Finans.
/ritzau/