B&O ansætter digital direktør
Bang & Olufsen har ansat 31-årige Christian Birk i en nyoprettet stilling som Chief Digital Officer og Senior Vice President. Han bliver medlem af Bang & Olufsens globale ledelsesteam og starter i virksomheden 16. oktober 2017.
- Jeg er sikker på, at vi med Christian har fundet den rigtige person til at drive digitaliseringen af virksomheden. Vi er i gang med en forandringsproces, hvor vi skal styrke vores digitale kompetencer betydeligt og kundeoplevelsen på tværs af vores kanaler. Christian har stor erfaring med at drive sådanne forandringsprocesser, og det får vi glæde af fremover, siger administrerende direktør Henrik Clausen.
Christian Birk har en bachelorgrad i International Business fra CBS og en Executive PLD fra Harvard Business School.
Han kommer fra DigitasLBi, hvor han har haft flere stillinger over de seneste seks år, senest som administrerende direktør for DigitasLBi i San Francisco og Los Angeles og Executive Vice President for Nordamerika. Inden da arbejdede Christian Birk for Vodafone.
CV - Christian Birk Alder: 31 Uddannelse: Tidligere stillinger: |