Butikkerne popper op i Ullerslev
Ullerslev bliver den første by i Danmark til at afprøve et nyt forretningskoncept.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Bag konceptet står århusianeren Christian Steenfat.
Han har allerede lejet 22 af de omkring 50 stande i forretningen ud, og der er 10 reserveringer, så han regner med, at alle stande vil være besatte, når butikken efter planen åbner den 28. oktober.
I det nye marked vil man bl.a. kunne finde vin, cykler, pelse, dyreartikler, smykker og brændeovne.
Christian Steenfat forventer at åbne i omegnen af 20 lignende markeder landet over, blandt andet i Give og Randers.