Brødet bliver lokalt hos SuperBrugsen i Jels
SuperBrugsen i Jels har skiftet brødleverandør.
Uddeler Kenneth Ørvad siger, at det ikke længere var rentabelt at holde fast i Lagkagehuset som leverandør, og at de med Byens Brød og Café i Vejen får et produkt af ligeså høj kvalitet til en billigere pris.
Desuden betyder den nye leverandør, at SuperBrugsen i Jels kan bryste sig af at sælge lokalproduceret brød.
På fredag inviterer SuperBrugsen til smagsprøver på meget af det nye sortiment.