H&M åbner storbybutik i helt specielle omgivelser
I slutningen af august åbner H&M den nye butik "& Other Stories" i hjertet af Aarhus.
Baggården er blevet overdækket og genskabt nogenlunde, som den så ud, da den blev indrettet som apotek i italiensk stil for 150 år siden.
Christina Bennedbæk fra arkitektfirmaet Gudnitz siger, at kommunen oprindeligt gav afslag på projektet, men nu har arkitektfirmaet i samarbejde med stadsarkitekten og kommunens kulturmiljøråd fundet en god løsning, der kan fortælle historien om den gamle gård.