HTH åbner fællesbutik i Herning
HTH Køkkenforum og Gør-Det-Selv-HTH har indtil lørdag den 16. maj været to forskellige butikker i Herning.
Den nye butik råder over cirka 900 kvadratmeter showroom med omkring 50 forskellige miljøer, der viser køkkener, bad og garderobeløsninger.
Udover HTH’s flagship store i Tilst er Herning-butikken den første, der er indrettet efter HTH’s nye butikskoncept.
Den nye butik har køkkener fra 13.000 kroner til 400.000 kroner.
- Kunderne har forskellige smag, og det er så vores opgave at finde kundens behov - og det kan vi, siger Hans Eg, der er filialchef hos HTH Køkkenforum i Herning.