Ingen planer om Meny i Vejle
Vejlenserne må indstille sig på en længere køretur, hvis de ønsker at handle i Danmarks nyeste dagligvarekæde, Meny.
Dagrofa-koncernens nye koncept er ellers ved at blive implementeret i Eurospar- og SuperBest-butikker over hele landet.
Indtil nu er der åbnet 54 butikker på Sjælland, 10 på Fyn, 4 på Lolland Falster og 1 på Bornholm.
De jyske butikker er også ved at gøre klar til navneskiftet, men indtil videre kommer der ingen Meny-butikker i Trekantsområdet.