Danskere stoler mindre på udenlandske fødevarer
Danske forbrugere er særligt skeptiske overfor kinesiske og polske fødevarer
Især lande som Polen og Kina har i forbrugernes øjne et troværdighedsproblem.
En undersøgelse foretaget af Wilke for Varefakta viser, at 84 procent af danskerne har ringe eller ingen tillid til fødevarer fra Kina, mens kun 1 procent har høj tillid.
Til de polske varer har 76 procent af danskerne ringe eller ingen tillid og kun 1 procent har høj tillid.
Bedre står det til med tilliden til nabolandene Tyskland og Sverige, hvor henholdsvis 36 og 50 procent af de danske forbrugere har høj tillid.
Kun tre pct. har skepsis over for danske varer, og 65 procent har høj tillid.