Ønsker at samle kræfterne i én stærk fælles Allingåbro-forening
I Allingåbro skal borgerne den 26. februar til borgermøde i Håndværker- og Borgerforeningen.
Foreningens medlemmer skal også tage stilling til, om forretningsdrivende og butikker fremover skal være en del af foreningen.
Arbejdet på at lave en samlet borger- og handelsforening har stået på i noget tid.
Byen mister butikker, og tanken er, at en samlet forening vil kunne være stærkere til at tage kampen op i sager, der omhandler udenbys forhold.