23948sdkhjf

Tyskerne er tilbage i Danmark

Mængden af turister i danske sommerhuse var i 2014 den største i 10 år
Med i alt 557.542 såkaldte "udlejede husuger" i 2014 slog året rekord. Det skriver Dansk Handelsblad.

Det viser nye tal over udlejning af sommerhuse de seneste ti år fra Danmarks Statistik.

Alene fra 2013 til 14 er mængden af udlejninger steget med 9 procent.

Bundrekorden var i 2009, da antallet af udlejede husuger lå på 508.727.


Det er blandt andre de tyske turister, der er tilbage i sommerhusene. Antallet af lejede huse, som tyskerne stod bag, steg med 7,2 procent. Tyskerne står for 67,7 procent af de lejede huse.


For de danske sommerhuslejeres vedkommende er tallet steget med 9 pct. De står for 21,9 pct. af de registrerede udlejede husuger.


De for sommerbutikkerne så gode tendenser ser ud til at fortsætte i år.

Et kig på tallene for de sommerhuse, der var booket for hele 2015 allerede ved årsskiftet, viser en stigning på 7,4 pct. sammenlignet med antallet af bookede sommerhuse ved årsskiftet 2013/2014. De største bestillinger er sket til huse i månederne juli og august.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188