Gårdbutikker: Vi kan noget andet end kæderne
De økologiske gårdbutikker føler sig godt rustet til at håndtere konkurrencen fra dagligvarebutikkerne, der har øget fokuset på økologi og varslet prisfald.
De peger blandt andet på, at gårdbutikkerne har unikke og lokale varer, som supermarkederne ikke kan tilbyde.
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen, der driver Stengården ved Bregnerød og den tilhørende gårdbutik, siger, at de kan tilbyde kunderne bedre kvalitet og en speciel oplevelse.