Ny souschef i Super Brugsen Gråsten
Siden 1996 har Pernille Flyger haft job i Coop-koncernen, senest som uddeler i Super Brugsen i Gram.
Den 1. oktober rykkede Pernille Flyger dog til Gråsten for at indtage stillingen som Super Brugsens nye souschef; en stilling, som hun er begejstret for, og som hun anser som et karrierermæssigt og personligt avancement, selvom hun stillingsmæssigt er gået et skridt tilbage.
Pernille Flyger fortæller, at hun af natur er tiltrukket af nye udfordringer.