23948sdkhjf

Larsen vender møbelkæder fra minus til plus

Efter flere år med store millionunderskud ser Ilva og Idemøbler ud til at gå en lysere fremtid i møde.
Iddesign, der er selskabet bag møbelkæderne Ilva og Idemøbler, kan ifølge Jyllandsposten fremvise et driftsoverskud på 6 mio. kr. for de seneste 12 måneder. Det er en forbedring på 56 mio. kr.

- Det er en stor lettelse, at udviklingen er vendt. Og at det sker, trods det at det danske møbelmarked ikke er vokset i samme periode, selvom det heldigvis ser ud til at stabilisere sig, siger adm. direktør Michael Christiansen til avisen.

Samtidig er omsætningen over de seneste 12 måneder øget med 6 procent til 1,7 mia. kr., og ifølge Michael Christiansen vinder de to møbelkæder markedsandele.

I de kommende år rettes fokus først og fremmest mod Ilva, der skal ekspandere med nye butikker. Kæden består i dag af otte bolighuse (seks i Danmark, et i Island og et i Sverige), og ambitionen er at åbne nye bolighuse i en række endnu ikke definerede lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111