Designa åbner ny butik i Hillerød
Med åbning i Nordsjælland er Designa nu oppe på 33 butikker i Danmark.
Den 36-årige Bo Christensen er født og opvokset i Nordsjælland og har i flere år fungeret som butikschef i Jysk. Han har også været omkring et lederjob i Netto samt haft egen fotoforretning i Helsingør i tre år. Så det er en mand med stor detailerfaring, der nu fuldender drømmen om at åbne sin egen køkkenbutik.
- Jeg har gennem længere tid været på udkig efter de perfekte lokaler, og dem har jeg nu fundet i det helt rigtige kvarter på Industrivænget i Hillerød. Butikken bliver på 312 kvm med tilhørende 100 kvm lager samt mødelokale og kantine, fortæller Bo Christensen, der har et godt lokalt kendskab til området.
- Jeg har været i kontakt med flere køkkenleverandører – men jeg må indrømme, at da jeg først fik set Designa, så var der ingen tvivl om, at her passede kemien bedst, siger han.
- Lejemålet overtages den 1. december, og så rykker håndværkerne ind. Planen er, at butikken åbner med et brag den 3. januar - og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med af sælge Designa, slutter Bo Christensen.