23948sdkhjf

Endnu et supermarked vil til Ballerup

Fakta vil nu etablere en butik ved boligkvarteret Lundegården ved Skovvej.
Discountkæden vil her bygge en butik i det vestlige hjørne mellem regnvandsbassinet og varmecentralen. Det skriver Ballerup Bladet.

Planerne vil blive sendt i høring jævnfør kommunalbestyrelsens beslutning. Der er krav, der skal opfyldes i forbindelse med planerne, da området på nuværende tidspunkt består af træer og en langtidsparkeringplads for campingvogne og containere. Der skal blandt andet være styr på de trafikale forhold.

- Det er ikke os politikere, der bare vil have en masse supermarkeder. Det er faktisk på baggrund af de detailhandelsanalyser, der viser, at der er kundeunderlag for de butikker, og så henvender butikkerne sig til os. Vi vil gerne hjælpe, men vi skal lave en ny lokalplan og samtidig sendes det i høring, så må vi se, hvad folk siger til planerne, siger Helle Tiedemann, formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.446