23948sdkhjf

Silvan fortsætter outlet-satsning

Åbningen af en outlet-butik i Aalborg følges nu op med en tilsvarende butik i Randers.
Den 24. oktober slog den første Silvan Outlet dørene op i City Syd i Aalborg, og fredag den 7. november kommer turen til Randers, på Messingvej i den sydlige del af byen.

Ifølge salgsdirektør Jimmy Viedemann skal outlet-satsningen ses som et nyt og attraktivt alternativ i en branche, der har lignet sig selv i mange år. Samtidig giver det Silvan mulighed for at udnytte synergien til de 41 traditionelle butikker i kæden.

I Aalborg har Silvans outlet-butik haft stor trafik siden åbningen, og salgsdirektøren føler sig overbevist om, at det samme bliver tilfældet i Randers.

Konceptet i outlet-byggemarkedet er at holde alt så enkelt og billigt som muligt. Kunderne vil derfor ikke blive mødt af hverken pænt interiør eller en flot facade. I butikken køres alle varer frem på paller, og det blå Silvan-logo sidder på vinduerne som klistermærker. Varesortimentet består af mindre partier, som er hentet ind fra andre byggemarkeder i DT Group-koncernen.

- Det er et outlet, som man kender dem fra eksempelvis tøjbranchen. Rammerne er ikke helt så flotte, som de plejer at være. For vi går specifikt efter at tilbyde lave priser på en lang række kvalitetsvarer, siger Jimmy Viedemann.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093