Nyrenoveret møbelhus med store ambitioner
Idemøbler i Glostrup, der er kædens største, er netop genåbnet efter en omfattende renovering til et tocifret millionbeløb.
Adressen er den samme som hidtil, men den 7.000 kvadratmeter store butik fremstår som ny, og butikschef Niels Condé Bech lægger ikke fingre imellem, når det kommer til ambitionsniveauet:
-Vi vil være Københavns flotteste og bedste møbelhus, siger han til Sydkysten.
Blandt de nye tiltag i Idemøbler Glostrup er en fast tilknyttet boligstylist, som vil yde kunderne gratis vejledning. De skal blot booke en tid og eventuelt medbringe billeder af hjemmet.